Ofte stillede spørgsmål

Hosted.dk

Hvad er de største fordele ved Hosted.dk?

expand_more

De største fordele ved Hosted.dk – både for dine kunder og for dig som forhandler - er: 

 

Overskuelig økonomi 

Dine kunder slipper for udgifter til dyr hardware og indkøb af dyre licenser. Dem lejer de nemlig gennem dig til en fast lav pris om måneden - som du bestemmer. Får dine kunder brug for flere eller færre brugere, skruer I bare op eller ned. 

 

Sikkerhed i topklasse 

Dine kunder skal ikke bekymre sig om sikkerheden. Den tager vi os af. Vi hoster alle løsninger i et datacenter, der både er ISAE-revideret og certificeret efter ISO27001-standarden. Det er dine kunders garanti for, at der er altid er 100% styr på sikkerheden både i og omkring datacentret.   

 

Frihed – også på farten 

Dine kunder kan skræddersy deres Hosted.dk-løsning, nærmest som det passer dem. Så længe de har adgang til internettet, kan de arbejde fra den computer, mobil eller tablet, de vil – også på farten. Alle brugere kan tilgå Hosted.dk fra en klient eller fra en browser via en klientløs forbindelse. Skal en leverandør have adgang til din kundes løsning, kan vi også hjælpe med det.  

 

Optimal udnyttelse af ressourcerne 

Dine kunder behøver ikke en hurtig enhed for at være produktiv. De applikationer, de arbejder med, bliver nemlig streamet fra vores datacenter – ikke fra den enkelte enhed. Datacentret bruger den nyeste teknologi og er (selvfølgelig) også redundant – hele vejen fra klient til server.  

Hvem egner Hosted.dk sig til?

expand_more

Hosted.dk er outsourcing af fjernskrivebordsløsninger (Hosted Desktops). 

Fælles for alle tre løsninger på Hosted.dk-platformen er, at de er lavet til virksomheder, som: 

  • Har medarbejdere, der arbejder på farten eller fra hjemmekontoret 
  • Stiller høje krav til it-sikkerhed 
  • Gerne vil kunne forudsige sine faste månedlige IT-udgifter  
  • Er bedre til at arbejde med de enkelte applikationer, end de er til at drive platformen bag 

Hvor Hosted Navision er til kunder, der arbejder specifikt med planlægning af virksomhedens ressourcer (ERP), er Citrix og RDS begge Hosted Desktop-løsninger. 

Typisk anbefaler vi både RDS og Citrix til kunder med 1 til 10 brugere.  

Har kunden mere end 10 brugere, anbefaler vi som udgangspunkt Citrix.  

Dels fordi Citrix giver en bedre brugeroplevelse end RDS, og dels fordi Citrix er nemmere at fejlsøge på, hvis der skulle være udfordringer på platformen.  

Hvordan kommer jeg i gang med Hosted.dk?

expand_more

Det er hurtigt og nemt at komme i gang med Hosted.dk – både for dine kunder og for dig som forhandler. Med vores onboardingforløb er du hurtigt selvkørende og kan selv onboarde kunder på platformen. Har du brug for hjælp efter onboardingforløbet, hjælper vi dig selvfølgelig også gerne.  

Alle Hosted.dk-løsninger kommer som pakker, som du kan tilpasse til den enkelte kunde – fx med tofaktorgodkendelse eller ekstra RAM.  

Typisk er løsningen klar på under 24 timer fra bestilling til levering.   

Hvilke tilkøb kan min kunde få til Hosted.dk?

expand_more

Microsoft 365 – Apps for Enterprise 
Microsoft 365 er installeret på alle Hosted.dk-løsninger. Din kunde skal dog selv tilkøbe licensen.  

 

Applikationsservere, storage og databaser 
Skal din kunde bruge en server til fx SQL eller filer, kan I tilkøbe det. Har I brug for (ekstra) databaser, storage og RAM, klarer vi også det.  

 

Tofaktorgodkendelse 
Vi anbefaler tofaktorgodkendelse (2FA) som tilkøb til alle Hosted.dk-løsninger. 2FA beskytter nemlig mod forskellige typer af angreb og giver ekstra validering af brugerens identitet. Desuden er 2FA et krav, hvis du og/eller din kunde ønsker at installere software på management serveren.  

Hvad er en profil?

expand_more

Hosted.dk gemmer den enkelte brugers personlige indstillinger, filer, skrivebordsikoner, osv. i en personlig profil. Det giver brugeren den samme oplevelse, uanset hvilken enhed, han/hun logger ind fra. Citrix og Microsoft (RDS) har hver sin profilteknologi, men begge har visse begrænsninger. Til både Citrix og RDS bruger vi derfor en tredjepartsløsning fra FSLogix, som giver:  

  • En mere stabil performance – uanset hvor stor brugerens profil er 
  • Hurtigere login-tid for brugeren 
  • Understøttelse af Microsoft 365/OneDrive for Business 

Kan jeg tilpasse en kundes løsning på bagkant?

expand_more

Ja. Som administrator får du adgang til dit helt eget kontrolpanel. Fra kontrolpanelet kan du (hvor og når det passer dig): 

  • Oprette, nedlægge og redigere brugere 
  • Nulstille passwords 
  • Tildele drev og applikationer 
  • Give databaseadgang 
  • Styre rettigheder på filer 

Vil du installere andre programmer/applikationer på løsningen, kan du også det. Bemærk dog, at det kræver, at du har tilkøbt og aktiveret tofaktorgodkendelse.  

Hvor kan jeg læse mere om Hosted.dk?

expand_more

I vores vidensbase finder du al den dokumentation, du skal bruge – både som administrator og slutbruger: https://docs.hosted.dk/