Hos Curanet åbnede vi i 2002 dørene op for et unikt koncept,
der endnu ikke havde slået igennem på det danske marked
for hostede it-løsninger. Konceptet bygger på, at en forhandler:
1. udvælger præcis de hostingløsninger, som passer ind i hans forretningskoncept og produktstrategi
2. prissætter hostingløsningerne og sælger dem videre under eget brand - uden at skulle foretage enorme opstartsinvesteringer i datacenterfaciliteter
Konceptet kører stærkt videre i dag, hvor vi har rundet mere end 15 forskellige hostingløsninger, 40 medarbejdere,
1.000 forhandlere og 100.000 slutkunder fordelt ud over hele Danmark.
Overordnet set er vores forhandlere opdelt i 2 grupper:
1. Webpartnere, der primært fokuserer på produkter som fx
domæner, webhoteller, webshops, CMS og SMS Gateways
2. Outsourcingpartnere, der sælger alt fra små Cloud Servere til komplette
Virtuelle Datacentre, hvor forhandleren eller forhandlerens kunder kan etablere deres helt eget og selvadministrerede
datacenter i skyen.
Vi har været 100% kompromisløse i opbygningen af vores
datacenter, da vi sætter en ære i at kunne tilbyde vores
forhandlere og slutkunder konkurrencedygtig og pålidelig
hosting, der ikke går ned.
For at være på forkant med hostingudviklingen investerer vi årligt store
beløb i ny hardware og teknologi.
Fx blev Curanet A/S i 2013 som den første
danske virksomhed VMware vCloud powered hostingudbyder. Senere blev vi
VMware Premier Service Provider partner. Som dansk
frontløber for VMware, verdens førende virtualiseringssoftware,
er dine kunder sikret førsteklasses hostingoplevelse hos Curanet.
Vi har et stort teknisk uddannet kundeservice team, der står til rådighed hele ugen og helt frem til kl. 21.00. Derudover får alle forhandlere tilknyttet en dedikeret Account Manager, mulighed for salgstræning, gratis deltagelse i workshops, specialtilpasset salgsmateriale og meget mere, som du er velkommen til at ringe og høre nærmere omkring.