Curanet Case:

Nyit

Nyit er en virksomhed, som fokuserer på IT-infrastruktur til erhverv. Oprindeligt havde de deres eget datacenter, men da det skulle opgraderes, valgte de i stedet at partner op med Curanet. Et fordelagtigt valg, de er rigtig glade for. Læs med her, og forstå hvorfor.


Sikkerhedskrav betød stor investering


Nyit er en IT-virksomhed, der har fokus på at levere IT-infrastruktur til erhverv, dvs. PC, netværk, sikkerhed, Office 365 og software. En stor del af dette er at levere virtuelle servere. Og det er her, at Curanet kommer ind i billedet.

Inden nyit blev kunde hos Curanet, havde de deres eget datacenter. Men skulle nyit fortsætte med det, ville det være forbundet med en stor investering i forhold til at kunne leve op til sikkerhedskrav fra deres kunder.


Nyit




Udsigt til opgradering medførte outsourcing af datacenteret


I stedet for at opgradere deres eget datacenter valgte nyit at undersøge markedet for, om de kunne partner op med en hostingudbyder i Danmark. På den måde kunne de outsource datacenteret og slippe for at investere mange penge i at opgradere deres eget.

Det var vigtigt for nyit, at de fik de samme muligheder og fordele, som hvis de selv havde datacentret. Samtidig skulle hostingpartneren kunne leve op til deres egne og kundernes krav til bl.a. sikkerhed, oppetid og fleksibilitet.

Her faldt valget på Curanet, fordi de som en af de eneste kunne honorere virksomhedens krav.


Nyit


Nyit

Virtuelt datacenter med mulighed for egen tilpasning


Den løsning, nyit har hos Curanet, er et VDC - et virtuelt datacenter, hvilket betyder, at de egentlig kan det samme, som de kunne i deres eget datacenter.

”Vi har direkte adgang til alt udstyret, og vi kan slukke og tænde og ændre på ressourcer og netværk, som vi har behov for. Hvis vi skal servicere en af vores kunder midt om natten, så kan vi gøre det, uden at vi behøver at kontakte teknikerne hos Curanet. Det har været meget vigtigt for os,” siger Jesper Sørensen, direktør i nyit.

Nyit har været tilfredse med Curanet fra dag 1. Flytningen af alle ressourcerne fra deres eget datacenter til Curanets datacenter forløb problemfrit fra start til slut – til glæde for både nyit og nyits kunder, som ikke har mærket noget til flytningen.


Nyit



Fleksibilitet og service i top

Samarbejdet med Curanet har især givet nyit 3 væsentlige fordele:

  1. Fleksibilitet i forhold til de ydelser, de køber ind, altså ressourcer ved serverne. Har de brug for flere ressourcer, kan de nemt købe dem. Har de ikke behov for dem, så betaler de ikke for dem.
  2. Mulighed for at ringe til teknisk velfunderede medarbejdere, som altid er villige til at hjælpe.
  3. Service i top og fair priser.

”Vores samarbejde med Curanet er i det daglige helt fantastisk. Vi føler aldrig, at vi er et nummer i køen. Vi kan ringe direkte ind og få svar på de spørgsmål, vi har. […] Det er vigtigt for os, at vi kan komme videre med vores forretning, og at vores kunder kan komme videre, hvis der opstår noget," siger Jesper Sørensen, direktør i nyit.

VMware partner ISO 270001 deloitte cissp Microsoft fortinet Cloud certifikatet citrix

Denne side er copyright © 2020, Curanet A/S, Alle rettigheder forbeholdes | Cookiepolitik