"Med Curanet ved vi, at data ligger i Danmark"
Når man arbejder med forretningskritiske digitale løsninger – både i det offentlige og private – er det helt afgørende at vide, hvor data ligger. Og dét ved Kruso:
“Med Curanet ved vi, at data ligger i Danmark. Det kan vi dokumentere – og det er vigtigt for vores kunder.”
- Anders Frey Birkmose, CIO og Partner, Kruso

Kruso er en nordisk tech-virksomhed med kontorer i fem lande. De udvikler komplekse e-commerce-løsninger, selvbetjeningsportaler og offentlige websites, hvor kravene til sikkerhed og compliance er høje.
Og her er lokationen for data afgørende – både i forhold til GDPR, bæredygtighed og risikominimering.
Hosting i Danmark giver både kontrol og tryghed
“Vi prioriterer, at al kundedata ligger i Europa – helst i Danmark. Det giver kortere transportvej, hurtigere løsninger og mindre klimaaftryk,” siger Anders Frey Birkmose.
Ved at placere hosting fysisk tættere på brugerne får Kruso en løsning, der både er mere effektiv og mere grøn. Og vigtigst af alt: Den er dokumenterbar og lever op til alle krav fra EU-lovgivningen.
“Med den situation, vi er i globalt, ønsker man at risikominimere. Vi skal kunne sige med sikkerhed, at vores websites er i sikre hænder.”
Sikkerhed sort på hvidt
Curanet leverer mere end bare plads i skyen. Her får Kruso det, som de store cloud-giganter ikke kan levere:
“Vi får en databehandleraftale. Det kan vi ikke få hos de store internationale cloud services. Og Curanet er ISO 27001-certificeret – det viser, at de tager sikkerhed seriøst.” - Anders Frey Birkmose
Det tætte samarbejde gør det nemmere for Kruso at give deres kunder præcise svar og sikre løsninger – især når der er behov for skræddersyede setups.


Grøn hosting og stærk support
For Kruso og deres kunder er bæredygtighed ikke bare nice to have – det er et krav:
“Curanet arbejder med grøn hosting. Det betyder meget for vores kunder. Og det betyder noget for os, at vi kan dokumentere, at løsningerne kører på grøn strøm." - Anders Frey Birkmose
Når hosting og support er dansk, bliver alt nemmere. Mindre kompleksitet, færre misforståelser og hurtigere svartider:
“Vi har et godt samarbejde, hvor både udviklere og sælgere har en flydende dialog – på Slack, på e-mail og i telefonen. Det gør en kæmpe forskel i hverdagen.”
Klar til AI – med en fleksibel partner
Hos Kruso spiller AI en stadig større rolle i både deres løsninger og deres måde at arbejde på. Det stiller krav til deres teknologiske fundament – og deres samarbejdspartnere.
“Det er ikke en leverandør, vi har – det er en samarbejdspartner. Vi har brug for nogen, der kan følge med og sammensætte løsninger, der passer til os og vores kunder.” - Anders Frey Birkmose
Med en komplet hostingpakke fra Curanet kan Kruso skære kompleksitet fra og fokusere på det, de er bedst til: at bygge digitale løsninger, der skaber forretning.
“Jeg vil anbefale alle tech-bureauer i Europa at vælge europæiske datacentre. Sørg for, at I har kontrol over jeres løsninger – og at den kontrol ikke kan blive taget fra jer.”
Anders Frey Birkmose
CIO og partner, Kruso

Skal dine kunders data også blive på dansk grund?
Vi tilbyder en bred palette af produkter inden for hosting, sikkerhed og datacenter – så du kan samle det hele ét sted.