Vi flyttede vores datacenter til Curanet og fik tiden tilbage
| Kunde | Datafacility |
|---|---|
| Branche | IT-konsulent |
| Løsning | Private Cloud bygget på VMware & Managed hosting |
| Baggrund | DataFacility er en mindre dansk IT-virksomhed, der leverer IT-drift og infrastruktur baseret på VMware til små- og mellemstore virksomheder. Kunderne er typisk produktionsvirksomheder, der skal kunne tilgå deres data sikkert og til enhver tid. |
Eget maskinrum kostede for meget tid
DataFacility startede som Curanet-reseller i 2017. Men da nogle af deres kunder efterspurgte specialløsninger, som på det tidspunkt var forbundet med en høj pris, valgte DataFacility at trække deres virtuelle datacenter hjem og drive det selv.
Teknisk fungerede opsætningen godt. Men det, der for alvor kostede, var tiden. Infrastrukturen skulle tjekkes hver morgen, sikkerheden skulle følges tæt, og der dukkede hele tiden uforudsete opgaver op, som ikke var regnet ind fra start. Som en lille virksomhed på tre mand betød det, at en stor del af ressourcerne gik til at holde maskinrummet kørende. Ressourcer, der ikke kunne bruges på kunderne eller på at udvikle forretningen.
Samme løsning, uden selv at skulle drifte den
Vendepunktet kom, da DataFacility indså, at de økonomisk kunne få den samme løsning hos Curanet, som de selv havde bygget op – og samtidig få en stor del af deres tid tilbage. Den gode relation til Curanet gjorde det nemt at beslutte sig for at flytte det virtuelle datacenter tilbage.
Selve overflytningen skete i tæt samarbejde mellem de to teams, som kørte på en fælles Slack-kanal gennem hele processen. Flytningen gik hurtigere og nemmere, end begge parter havde forventet.
Med samarbejdet får DataFacility:
- Fuldt driftet Private Cloud bygget på en VMware-platform
- Dansk hosting i ISO 27001-certificerede datacentre
- Dansk support med hurtig respons
- Et fast team hos Curanet, de kan sparre med om arkitektur og drift
Tid til at udvikle forretningen
I dag ligger hele maskinrummet hos Curanet, og det er Curanets folk, der tager sig af driften, hvis noget går galt. DataFacility giver bare meldingen, og så tager Curanet sig af resten. Det frigiver tid til det, DataFacility er bedst til: at udvikle forretningen og være mere nærværende for deres kunder med nye tiltag – ikke mindst på sikkerhedsområdet, hvor kravene konstant stiger.
"Hos andre leverandører kan vi mærke, at vi ikke er så store – der er vi bare en kunde. Men det føler vi ikke ved Curanet. Vi føler, at vi er en del af teamet."Søren Højberg, CEO, DataFacility
Vil du vide mere?
Vil du høre, hvordan Curanet kan hjælpe din virksomhed? Tag fat i os direkte.
Camilla Hinge Wilkens