Ofte stillede spørgsmål

Managed Services

Hvordan fungerer et Network Operations Center (NOC)?

expand_more

Vores ’Network Operations Center’ (NOC) er placeret i Bulgarien.

Alle medarbejdere i NOC’en er teknisk uddannede og omfattet af de samme sikkerhedsprocedurer som deres kolleger i Danmark.

Medarbejderne reagerer på alle alarmer, der måtte komme – hele døgnet rundt, 365 dage om året.

Via et centralt værktøj har NOC’en adgang til de systemer, de skal bruge, og dokumentation på de servere og services, som de overvåger.

 

Eksempel på, hvordan NOC’en fungerer:

1. Der kommer en alarm på en SQL cluster service til NOC’en

2. NOC’en fejlsøger og fejlretter efter den procedure, vi har aftalt med dig

3. Kan NOC’en ikke løse problemet, eskalerer de det til en 2. level vagt hos os

4. NOC’en skitserer kort hændelsesforløb til Curanet i en daglig rapport

Hvordan fungerer firewalladministration?

expand_more

Alle enterprise hostingløsninger i Curanet er beskyttet af en Next Generation Firewall (NGFW) fra Fortinet.

Som virtuel datacenterkunde (CRP/VDC) administrerer du som udgangspunkt din egen virtuelle firewallinstans (VDOM). VDOM’en er placeret i et FortiGate cluster, hvorfra du selv kan oprette NAT-regler, VPN-forbindelser, mv.

Ønsker du at outsource opgaven, kan du gøre det med en Fuld Drift-pakke og selv vælge, om vi skal administrere VDOM’en for dig eller hjælpe dig med komplekse opgaver.

Hvordan fungerer antivirusdrift?

expand_more

Vi tilbyder flere redskaber og antivirusløsninger, som kan tilpasses netop dine behov. Next Gen antivirusløsningen bygger på Machine Learning og avanceret adfærdsanalyse.

Ved køb af vores Next Gen antivirusløsning får du adgang til et administrations interface, hvor du selv har mulighed for at opsætte politikker, undtagelser og meget andet, i udgangspunktet er det noget du selv har ansvaret for.

Med antivirusdrift, hjælper vi med opsætningen af din antivirusløsning, samt overvågning og reaktion hvis du skulle blive angrebet.

Vira udvikler sig hele tiden, og det er umuligt at sikre en platform 100%. Derfor tager vi heller ikke ansvar for eventuelle brud. Dog står vi til rådighed 24/7 og kan hurtigt genetablere miljøet, hvis uheldet skulle være ude, og du eller en medarbejder er kommet til at klikke på et skadeligt link.

Hvordan fungerer oprettelse af virtuelle servere?

expand_more

Med et virtuelt datacenter (CRP/VDC) får du adgang til VMwares vSphere-klient, som du fx bruger til at oprette virtuelle servere, templates og allokere ressourcer.

Med Fuld Drift-pakken kan du outsource opgaven til os og få hjælp til at:

· Installere og konfigurere nye servere i dit miljø

· Opbygge din vSphere folderstruktur (også med backup for øje)

· Oprette (og nedlægge) templates til hurtig deployment

· Allokere ressourcer de rigtige steder

· Vedligeholde miljøet efter best practice

 

managed services - screenshot